What's up

Gå tilbage


SLOW WORK 2 .…. ELLER DEN DAG SKILDPADDERNE KRAVLEDE OP AF SUMPEN

maj 8, 2015



05

”Slow work” handler om at give sig tid til at finde det rigtige tempo til hver arbejdsopgave. Nogle opgaver klares hurtigt og effektivt, andre får først effekt, hvis man giver dem tid og tanke. ”Slow work” betyder også at træde et skridt tilbage og få et overblik; at diskutere, sammen at lægge en plan, for derefter at handle på det og få et bedre psykisk arbejdsmiljø.

Tillad mig at starte et andet sted. Forleden læste jeg et interview med den kontroversielle forfatter og debattør, Ayaan Hirsi Ali. I løbet af interviewet kom hun med en – efter min opfattelse – almengyldig sandhed. Hun blev spurgt om hvad der skal til for at reformere noget så fundamentalt som en religiøs tro. Hendes svar var, at det kræver dialog og ærlig diskussion, for kun derigennem rykkes holdninger. Hun sagde: ”Start en refleksiv samtale, for kun sådan kan man katalysere forandring”

 

I min fortolkning betyder det – også i en arbejdsmæssig sammenhæng – at de ægte, grundlæggende forandringer ikke sker ved i al hast at indføre uigennemtænkte tiltag. De forudsætter tværtimod, at man tager sig den nødvendige tid til at tænke sig om; til at tale og agere sammen på tværs af personligheder, kulturer og fagområder osv. for at finde holdbare løsninger. Ved at gøre det, dukker der ovenikøbet ofte uventede og kreative løsninger op. Og nogle ting vil gå hurtigere af sig selv.

 

Vi ved det jo egentlig godt. For tiden er der megen snak om, at hvis vi skal bryde dårlige vaner, skal vi have tålmodighed og tage små skridt ad gangen. Ligeså på mange arbejdspladser – inklusive dem jeg har været på – er det en del af ens job at skabe forandringer – politisk, juridisk, for forbrugere, for kunder osv. På mine tidligere arbejdspladser brugte vi ofte lang tid på at forberede, analysere, lægge planer, agere, reflektere, revidere osv. – for derefter at kunne handle hurtigt hvis det behøvedes. Det tog tid, men vi havde forpligtet os på at gennemføre det, og fortsatte ufortrødent henover forhindringerne – ganske som skildpadderne . Hvorfor skulle det være anderledes hvis man vil ændre et haltende psykisk arbejdsmiljø?

 

For meget arbejde til for få hænder

 

Min første blog om ”slow work”1 satte gang i en god debat, hvilket er en blogskrivers drøm . Nogle følte sig nok lidt provokerede af begrebet ”slow work”, fordi de oplever en hektisk hverdag med alt for mange krav og opgaver – hvordan i alverden skulle man så kunne arbejde langsommere? Kernen i kommentarerne var at folk i bund og grund er glade for deres arbejde (heldigvis), men knap så begejstrede for de rammer de har til at udføre opgaverne i. De føler at fokus er på kvantitet fremfor kvalitet, og at der er færre mennesker til det samme antal (eller flere) opgaver. Man forstår frustrationerne!

Den oplagte løsning er selvfølgelig at ansætte flere mennesker. Men de sidste mange år har der været nedskæringer de allerfleste steder, og ledelsen vil ikke/kan ikke ansætte flere. Hvad er konsekvensen? Medarbejdere og ledere fortsætter med at knokle derudaf, mange bliver topfrustrerede, skyder skylden på hinanden; medarbejderne føler ikke at ledelsen tage problemerne alvorligt, og lederne føler sig magtesløse og/eller synes at medarbejderne er forkælede primadonnaer, der ikke forstår de hårde tider. Sat på spidsen :).

 

Min (forhåbentligt) ukontroversielle påstand er, at de fleste ledere og medarbejdere jo vil det samme. Levere gode resultater, og fungere i et godt arbejdsmiljø, med respekt for hinanden og for kvaliteten i arbejdet. Derfor er der de fleste steder basis for at finde ud af – muligvis kreative og alternative – løsninger. Det kræver ”bare” at nogen har modet til at starte og fortsætte diskussionen, også selvom den møder modstand. At turde være den enlige tossede skildpadde (eller flere), der viser en vej ud af sumpen. Efterhånden skal andre nok følge med – der er mere lys og luft deroppe!

 

Så – tag det første skridt, og start en (refleksiv) samtale på arbejdspladsen; for kun sådan kan man katalysere positiv forandring!

En sand historie fra det virkelige erhvervsliv

En arbejdsplads var i store økonomiske vanskeligheder som så mange andre under finanskrisen. Ledelsen var derfor i et dilemma – hvordan spare penge? Fyringer var selvfølgelig en mulighed, men de ville helst ikke derud, og besluttede derfor at prøve noget andet først. De havde kontakt til en ekspert i ”crowdsourcing”(2), som hjalp dem til at formulere og dele problemerne ærligt med medarbejderne. Noget i stil med: ”Vores virksomhed står overfor alvorlige økonomiske problemer. Vi søger kreative løsninger, så vi sammen kan komme igennem denne svære tid”. Lederne gjorde sig på den måde åbne og sårbare, og frygtede nok, at der ville komme svar tilbage som ”skær ned på lederlønninger”, ”fyr lederne” osv. (Det kan heller ikke udelukkes, at der kom et par af den slags svar :).

Det interessante var, at der (også) kom virkelige kreative svar ind: billigere papir, færre rejser, at flytte til mindre kontorer og skiftes til at arbejde hjemmefra, nogle kan gå ned i tid i en periode osv.

Det betød, at arbejdspladsen klarede sig igennem krisen OG at alle på virksomheden følte sig som en del af et større hele – det blev alles ansvar at være med til at redde arbejdspladsen.

(2). the process by which the power of the many can be leveraged to accomplish feats that were once the province of a specialized few.” – http://www.chaordix.com/learn/crowdsourcing-101/


Skriv et svar




Den glade arbejdsplads