What's up

Gå tilbage


GODT NYTÅR – OG VELKOMMEN TIL MIN HJEMMESIDE!

januar 6, 2015



fireworks

En frisk, ny hjemmeside – og en frisk start på et nyt år.

 

Hjemmesiden er vinduet til min nyetablerede virksomhed, og den skal hjælpe med at fortælle hvad det er jeg kan tilbyde jer derude: mine konsulentydelser som facilitator, coach, mediator og oplægsholder.

NYTÅRSFORSÆTTET

Mange af os har nytårsforsætter, og mange af os har prøvet gang på gang, at de ikke holder.

 

Hvert år er der derfor altid kloge mennesker, der fortæller os, hvordan vi kan gøre det bedre. Jeg har i år taget ét bestemt råd til mig: Nytårsforsættet handler ikke om at pålægge sig selv en masse krav og derefter slå sig selv i hovedet, når man næsten med garanti falder i.

 

Det handler om at finde ud af hvad ens ønsker virkelig er, hvilke mål har man for året? Eller med andre ord: Når jeg nu står ved indgangen til 2016, hvad vil jeg så gerne have opnået? Når målet (eller målene) er defineret, begynder man at tage små skridt i den rigtige retning; lave små eller store ændringer.

 

Som Theodore Roosevelt sagde: ”Keep your eyes on the stars, and your feet on the ground”!

 

Nytårsforsættet for min virsomhed er:

Når vi når januar 2016, har jeg igennem min virksomhed med succes hjulpet arbejdspladser og enkeltindivider til at få et bedre samarbejde og en større arbejdsglæde.

 

Jeg tyvstartede, og begyndte allerede i 2014 at tage de første skridt mod målet. Nu er det så lanceringen af denne hjemmeside. Og de næste skridt er på vej – nogle kendte, og andre stadig ukendte.

 

Måske kan I hjælpe. Jeg håber i hvert fald, at I vil bruge lidt tid på at kigge på min hjemmeside, og danne jer et billede af, hvad jeg tilbyder. I er meget velkomne til at kontakte mig hvis I vil høre mere!

 

TAKNEMMELIGHED

 

I nytåret tænker vi også tilbage. Og jeg tænker på, hvor heldig jeg har været. At det har været muligt for mig at starte op for mig selv. Jeg er dybt taknemmelig.

 

Der er mange faktorer, der har spillet ind, og mange mennesker, der har hjulpet mig hertil. Mennesker, der har troet på mig og har støttet mig.

 

Især vil jeg gerne takke to personer: min mand, Jens, der er gået med til at lade mig prøve kræfter med egen virksomhed. Og ikke mindst ham, der har brugt mange, mange timer på at få sat denne hjemmeside op: min dygtige søn, Jacob.

 

Godt nytår! Jeg glæder mig til vi ses.

 

Hanne

P.S. Jeg håber, at I kan lide billederne på forsiden. Jeg har taget dem i Skotland, på Kreta og på Mallorca



Skriv et svar




Den glade arbejdsplads